FAQ - Frequently asked quistions for Eberspächer Hydronic HS 3. (klik på spørgsmålet og der scrolles ned til svaret.)

Den nye modelserie (HS 3) fra Eberspächer - hvad forskel er der på den og den gamle model serie ?

Størrelsen/udformningen af fyret er mindre og der er forbedringer hvad luftblæser og styrebox angår. Meget lav tomgang så fyret kan holdes igang med et meget lavt blus og kan derfor hurtigere skrue op for driften, end som hvis fyret skal gen-starte. Fyret har lavere tomgang end Webasto's - det har jeg testet i prøvebænken. Fyret er meget hurtig i fuldlast. Fyret startes pt. (feb 2019) kun via datasignal, men det analoge start signal kommer tilbage. Det åbner op for alternative opstarts muligheder, hvorimod Webasto fastholder data signal til opstart så her kan man ikke undgå et form for gateway. HS 3 fyrene har som standard en hastighedsreguleret vandpumpe alt efter kølervandets udgangstemperatur, det giver hurtigere varme. Webasto har kun denne finess i deres topmodel EVO5+. Det lille fyr HS3 med 4,3 kw er et godt altnativ til Webasto's EVO5 (5kw) fyr og prismæssigt ligger det imellem Webasto's EVO4 (4,0 kw) (som passer bedst til mikro-biler) og Webasto's EVO5 (5,0 kw) som kan blive for "stor". Varmeveksleren i HS3 er mere effektiv end som Webasto's - det bevirker at udstødningsrøret er koldere end Webasto's og omkring liggende ting/slanger/kofangere er ikke udsat på samme måde. Fyret har dog et problem med at køre som tilskudsvarmer (tvangsstart via tænding +) men det klares med at indbygge et tidsforsinkende relæ, så virker det fint som førhen.
-Til top-

Kan jeg betale via mit Euro/Mastercard/Gummicard/forbrugsforeningskort?

Forbrugsforeningskortet kan som udgangspunkt ikke bruges ved ny-/montering af motorvarmer, såfremt det skal bruges bliver salgsprisen korrigeret tilsvarende i opad retning for at kompensere for de rabatter kortet udløser, dette skal aftales på forhånd !!!. Forbrugsforeningskortet kan med fordel bruges til at jævne betalingen ud i mindre bidder. Grunden til at kortet ikke kan bruges til "normale" priser er priserne er barberet helt ned i forvejen og kan ikke bærer sig selv hvis der skal forbrugsforenings rabatter oveni. Kortet kan selvfølgelig godt bruges til reperationer uden pris korrektion. Euro og Mastercard er på banen men endnu (pr feb 2019) ikke sat op, Crypto valuta såsom MB8 kommer måske også på tale på et tidspunkt. Der kan betales med alm Visa/dankort på hjemmesidens "Online Betaling"
-Til top-

Aircon/clima tillæg hvorfor nu det?

At integrere motorvarmerens blæsersignal til et aircon/clima anlæg kræver indbygning af extra relæ'er, Can-bus moduler, frekvenssimuleringsbox, tvangsstyring af luftspjælde, ensrettere osv. Herudover kræver det en del mere adskillelse af kabinen for at få adgang til aircon/climaanlæggets ledningsnet. Dog er det forskelligt hvad som skal gøres de forskellige biler imellem.
-Til top-

Kan der udstedes elektroniske faktura til det offentlige?

Ja, hvis EAN nummer oplyses, er det ikke noget problem.
-Til top-

Min bil er leaset, kan der udstedes faktura til leasingselskabet?

Ja, så længe jeg har leasingsselskabets skriftlige accept, er det ikke noget problem. Står du og overvejer at lease en bil, var det måske en ide at få et fyr forhandlet med i prisen. Henvis gerne til K.T. Autocenter for at få et tilbud.
-Til top-

Kan min fabriksmonterede tilskudsvarmer ombygges til en parkeringsvarmer?

Ja, hvis der er opgraderingskit og varmeren ikke er spærret softwaremæssigt fra fabrikantens side. Det er desværre ikke nok kun at sætte en betjeningsenhed i bilen. For en tilskudsvarmer har ikke en pumpe til cirkulation af kølervandet - tilskudsvarmeren bruger nemlig motorens vandpumpe til cirkulation og bilens blæsersystem til ventilation af kabinen (altså virker det kun når motoren kører). Udover tilførelse af vandpumpe og betjeningsenhed skal man også have trukket ekstra ledningsnet samt tilslutning af bilens kabineblæser; + evt. blæserstyringsmodul. Er tilskudsvarmeren af ældre karrakter, bør man overveje at få et nyt parkeringsvarmer fyr. Der vil kunne gives et afslag i den normale monteringspris, for man kan ofte genbruge noget fra den gamle installation (monteringsbeslag/kølerslanger/brændstof pumpe-/tilførsel).
-Til top-

Jeg er ikke helt tilfreds med ydelsen af min lille 4,3 kw varmer. Kan den opgraderes/tunes op til en større varmer, eller skal hele fyret skiftes?

Man behøver ikke at udskifte hele fyret, man kan godt opgradere ved at udskifte styreboxen. Det kan ikke betale sig at spekulere i at opgradere et lille fyr's styrebox ved nyinstallation, for opgraderingen er dyrere end prisdifferancen imellem det lille fyr på 4,3 kw og det store på 5,0 kw. Konstaterer man en defekt styrebox ved en reperation så har man altså muligheden for at få mere varme for en mindre mer-pris.

Måske skal blæserstyrken bare justeres ind eller ombygges med et blæsermodul. Måske giver man ikke luftspjældene ikke nok tid til at justere sig ind (med tændt bilmotor) når bilen parkeres og kabineblæser panelet klargøres, check altid om luften blæses op på forruden (defrost) og luften er varm inden tændingsnøglen drejes over til "sluk" af motor. Det er også oplevet at monteringsmanualens foretrukne data til programmering af blæsermodul ikke er optimalt og man godt ændre hastigheden på de fleste blæserstyringer, nogle can-bus moduler er desværre låst i blæserstyrken.

Et tilstoppet pollenfilter/manglende låg til pollenfilter kan også nedsætte effekten. Man kan med SMS modulets kanal 2 lave en blæserspærring i en given tid som sparer strøm som f.eks kan bruges til forlænget drifttid hvis 4,3 kw fyret ikke magter opgaven tilstrækkelig.
-Til top-

Kan jeg tilføje en fjernbetjening efterfølgende hvis at timeren ikke dækker mine behov?

Ja, det kan man sagtens, så hvis en nymontering med SMS modul bliver for dyr i første omgang - så kan den sagtens bygges på senere, man er altså ikke låst den ene betjening. Easy Start Timer'en som har man-fre programmerings mulighed (i en programmering) er en smart supplerende mulighed til andre betjeninger som kun har een mulighed for fremtidig opstart.
-Til top-

Kan jeg bruge en timer/fjernbetjening fra Webasto til mit Hydronic / Eberspäacher fyr og omvendt?

Ja når fyret har analog startsignal, hvis fyret har data signal til opstart skal der en gateway imellem pt. (feb 19) har HS 3 datasignal til opstart, analog start signal kommer tilbage snart. Hvis du har noget brugt fra en tidl. motorvarmer montering, så er der måske mulighed for genbrug i den nye installation - fortæl mig hvad du har og så ser jeg hvad muligheder der måtte være for genbrug.
-Til top-

Kan jeg bruge min ledige kanal 2 på min eksisterende ALARM som fjernbetjening?

Ja, det kan man, men du får ikke tilbagesvar om, at varmeren er tændt. Og der skal også bygges et specielt relæ, muligvis en gateway ind imellem.
-Til top-

Kan motorvarmeren OGSÅ virke som TILSKUDSvarmer - altså hvor den starter automatisk, så snart motoren kører og ikke behøver at genstartes, når den normale opvarmningstid udløber?

Ja, det kan man. Man kan få en (udendørs)termostat, som selv aktiverer og deaktiverer funktionen ved omkring ca +3 grader. Man kan bruge tænding + samtidig med at man laver en fysisk kontakt/sikring for manuel aktivering/deaktivering evt. kan SMS modulets kanal 2 bruges som hovedkontakt hhv. efterår (on) og forår (off) - der skal dog i alle tilfælde bygges til forsinkelses relæ ind da fyret ikke kan startes samtidig med bilens startmotor snurrer. I skrivende stund er jeg ikke sikker på om en timer (alene) kan påbygges denne funktion sålænge data signal start er på banen, men fjernbetjeningerne og SMS modulet kan. Når analog start signalet er tilbage kan ALT bruges til opstart. Funktionen tilskudsvarmer er ikke med i standardmonteringen men kan tilvælges. Den kan monteres imod tillæg af 1300 kr for fuldautomaisk termostat styret opstart. Alternativ hoved-til/fra kobling kan laves med tillæg af 700 kr.
-Til top-

Jeg har hørt, at man skal tænde for fyret om sommeren, hvorfor nu det ??? Der er jo varmt nok i forvejen, er det korrekt?

Det er en god ide for at sikre, at vandpumpen ikke sætter sig og brændstofslangerne skylles igennem med frisk brændstof. Tænd fyret fx en gang om måneden i sommerperioden, men husk at varmeren skal tændes (ventilation af kabinen er ikke nok).
-Til top-

Bilen skal udskiftes, kan jeg flytte fyret over til den nye bil?

Ja, det kan man.... og dog hvis den gamle bil er benzindrevet, og den nye bil er dieseldrevet, kan man ikke uden brændstof via en reservedunk med benzin. Der skal påregnes indkøb af nye kølerslanger, udstødningsslange, fittings + evt. blæserstyring, dykrør til tanken. Jeg anbefaler at flytte fjernbetjeningen med over og se, om du ikke kan sælge fyret sammen med bilen. Nye dele og af/påmontering af det gamle fyr løber alt for hurtigt op i pris i forhold til et nyt.

Desuden risikerer man, at det gamle fyr ikke passer effektmæssigt til den nye bil. Brug fx varmerguiden som vejledning. Hvis fyret er for lille, skal der påregnes extra varmetid. Er fyret til gengæld for stort, kan det i værste fald medføre for hurtig opvarmning med risiko for tilsodning af brændkamret. Der er dog mulighed for at opgradere styreboxen for at få større effekt.
-Til top-

Jeg synes, at de 30 minutter varmetid som default er sat fra fabrikkens side er lang tid. Så jeg synes, at det er frås med en halv times drifttid - er 7-8 minutter ikke nok?

Fyret bruger ca 2-3 dl. brændstof på 30 minutter, så det er ikke den store udgift i forhold til at motoren + kabinen ikke er gennemvarm. Pas på med at sjat-fyre !!! Fyret kræver at blive brændt "igennem" for at formindske tilsodning. Der er mange meninger om, hvor langt ned man kan gå ned i drifttid. Jeg plejer at sige uden at have data blade herom, at 20 minutter er minimum, men forsøg såvidt muligt at holde den på 30 minutter.
-Til top-

Jeg har hørt fra en ven, at man skal påregne at køre i bilen i den tid, som fyret har kørt. Jeg har ikke lægere end ca 10-15 minutter til/fra arbejde - skal jeg så nedsætte varmetiden?

Man siger som hovedregel netop det, din ven oplyser. Personligt synes jeg, at det er virker lidt overdrevet, for en generator leverer jo typisk 45-120+ ampere. Skulle batteriet virke fladt, kan man skrue ned for blæserstyrken i bilen eller lave noget blæserspærring for at spare på strømmen. Det er synd ikke at bruge fyret optimalt. Jeg har af egne erfaringer lært at mit bil batteri skal udskiftes ca hvert andet år, så en motorvarmer forkorter altså batteriets levetid. Halter batteriet kan man selvølgelig også "nøjes" med at tænde for fyret imens motoren kører, så har man da stadigvæk glæde af fyret indtil batteriet bliver udskiftet. Pas på ikke at vente for længe, der ligges fejlkoder i styreboxen og til sidst bliver fyret spærret software mæssigt.

Det er altid en god ide at teste batterikapaciten, når du får bilen retur efter nyinstallation. Start fyret i fx 45 minutter og hav et sæt startkabler til rådighed. Så slipper du for at stå der en kold morgen med fladt batteri og skal til at vække naboer eller køre i dyr taxa. Jeg laver normalt ikke denne test, med mindre at det aftales på forhånd. Hybrid biler som er det "nye hit" har et mindre start batteri og der bør man konsekvent gå efter et stort fyr - or else...røvtur mandag morgen.


NB! Hvis batteriet er af ældre dato, har forkert udladningstype eller bare har for lav effekt i almindelighed, bør det udskiftes, ved installation af motorvarmer er batteriet alligevel ude - så hvis det udskiftes i.fbm. monteringen af varmeren kommer der selvfølgelig kun regning på batteriet. Står valget imellem et 4,3 kw og 5,0 kw fyr og normal drifttid ikke kan tillades pga. for kort gen-opladningstid eller Hybrid bilens mindre batteri - vælg det store fyr.
Alternativt kan man benytte sig af en fanmaster til blæserstyringen. Den har mindre strømforbrug end bilens egen regulering via modstande eller indbyg blæserspærring i en given tid. Fanmasteren passer desværre ikke på alle biler.
-Til top-

Jeg er en sjusk til at justere blæserstyrken hver gang - kan man gøre noget ved det?

Nogle installationer styrer automatisk blæserstyrken, mens andre installationer skal have reguleret manuelt gang for gang. En fanmaster, som sætter blæserstyrken automatisk og med samme styrke, kan som regel eftermonteres. Efterhånden er det meget sjældent at blæseren skal stilles manuelt, da flertallet af bilerne idag har elektroniske styresignaler som kan efterlignes med blæsermoduler.
-Til top-

Monteres der motorvarmer i hybridbiler ??

Ja, betinget af bilen's batteripakke sikkerheds-afbrydes, det koster et gebyr. Batteripakken er at betragte som et højspændingsskab med 1000 volt og der gåes ikke på kompromi med at arbejde på en usikret bil.
-Til top-

Jeg skal overnatte i bilen. Kan man sætte fyret til at køre natten over?

Nej, lad være med det - dels på grund af strømforbrug, dels på grund af at motoren har risiko for at blive tørlagt for olie i cylindre og ventilstyr. Det kan medføre forøget slid ved opstart af bilmotoren. Få i stedet en kabinevarmer (airtronic med eget driftbatteri) monteret. Den styres via en rumtermostat og varmer kun kabinen op og holder temperaturen uden store udsving. Man kan dog opsplitte varmen fra en motorvarmer således at det varme vand kun løber igennem bilens varmeapperat, så skal der indbygges nogle ventiler imod merpris, så man kan undgå extra slidtage på motoren men varmen i kabinen kan ikke reguleres med en alm. motorvarmer altså med mindre man også indbygger en rum termostat, men så er det bedre med et luftfyr som er beregnet til formålet.
-Til top-

Hvad skal jeg gøre med bilen, når/inden den skal afleveres - skal den vaskes osv.?

Du behøver ikke at vaske bilen. Men skal den have undervognsbehandling, bør dette gøres efter monteringen, jeg kan sagtens arrangere tectyl straks efter fyret er monteret til meget billige penge.

Rydning af bagsæde/baggage rum anbefales.

Tankning : Nej, lad endelig være med det. Prøv såvidt som muligt at komme med lav brændstofstand i tanken. På den måde nedsætter du risikoen for spild af ildelugtende brændstof i bilen. Og samtidig sikrer du dig, at dykrøret i tanken også suger ved lav brændstof stand.

Ved nogle installationer er det nødvendigt at bore hul i siden på tanken for at kunne montere et dykrør. Dyr brændstof forvandles til spildolie indtil brændstofniveauet og hullet er udlignet.
-Til top-

Hvor lang er monteringstiden?

Monteringstiden er normalt 2 måske 3 arbejdsdage. Det skal gøres ordentligt. Til gengæld stiller jeg en lånebil til rådighed imens som kan lejes meget billig i perioden. Der er monteret montorvarmer/SMS i lånebilerne, så du kan lege og lære hvordan det virker i den "alt for lange" ventetid. Men jeg advarer om : Har du først prøvet sms, vil du ikke have andet!.
-Til top-

Hvor lang er ventetiden på montering af varmeren?

Det afhænger meget af årstiden. I lavsæsonen er ventetiden typisk 1 uge, hvorimod i højsæsonen så er ventetiden væsentlig længere. Derfor er det en god ide at få varmeren monteret i perioden marts-august. Det er ikke spild at få varmeren monteret om sommeren, for du har glæde af sommerventilationen + det er ikke så stresset og mere "nusseri" kan tillades. Skal du på ferie og flyve kan jeg have bilen stående her imens og så varmeren monteret når du kommer retur fra ferien. Værkstedet ligger forholdvis tæt på kbhvn lufthavn (10 minutters gang fra Tårnby Station).
-Til top-

Skal der laves service på fyret?

HS 3 fyret er selvjusterende i forbrændingen så service er i princippet ikke nødvendigt. Webasto's fyr bør justeres i forbrændingen, men det kan man ikke med Eberspächer's. Selvfølgelig er det altid en god ide at få fyret repereret hvis det oser, da det ender med at lukke ned til sidst.
-Til top-

Fyret kører kun ca 1. minut efter det er startet - der kommer i hvert fald varm udstødningsrøg ud fra fyrets udstøningsrør, og så slukker fyret - hvorfor det? Bilen er jo stadigvæk kold. Jeg synes heller ikke, at der kommer varme ud af bilens varmeapperat generelt, når motoren er tændt - hvorfor ?

Fejlen skyldes typisk en luftlomme i kølersystemet. Man kan sammenligne det med, at man skal udlufte sine radiatorer. Fejlen opstår typisk efter, at der er skiftet køler, vandpumpe, kølervæske eller andet, der påvirker kølervæsken på bilen. På nogle biler er der en udluftningsventil, som man kan udlufte systemet med. Hvis der ikke er pillet ved / udskiftet kølervæske, skal du have fyret ind til reperation, det kan være at fyrets vandpumpe er gået, fyret er spærret, flammevagt defekt mm..
-Til top-

Hvor langt rækker garantien på fyret?

Der er 2 års fabriks garanti på fyret. Garantien bortfalder dog hvis monteringen ikke er efter monterings-forskrifterne og ikke er foretaget af autoriseret montør.
-Til top-

Der kommer en mærkelig klikke/banke lyd under bilen - lidt som kolde radiatorrør der bliver varmet op. Hvad er der galt?

Hvis lyden kommer, når fyret er i drift og varierer i hastighed, er det brændstofpumpen til fyret du hører som pumper/klikker/slår. Hastigheden stiger i takt med fyrets behov for brændstof.
-Til top-

Findes der et billigere alternativ end som et brændstofdrevet fyr?

Ja.. Eberspacher har deres Plugtronic som bruger 220 Volt (net-strøm fra stikkontakt). Den fås i 2 varianter, standard udgaven har en løs el blæser (220 volt) som man monterer inde i kabinen, sideløbende med en el-varmer til kølervæsken.
Premium udgaven derimod bruger bilens eget kabineblæser system sideløbende med el-varmer til kølervæsken.
Der er fordele og ulemper ved begge varianter, så der er nogle ting man lige skal have styr på, som. f.eks vælger men premium udgaven bør man få eftermonteret en lader til bilens batteri, ellers løber det tør for strøm, da kabineblæseren trækker strøm fra batteriet. Ved premium udgaven skal man også indbygge blæserstyring og det kan være der skal bruges can moduler på samme måde som ved en traditionel brændstofdreven motor-/kabinevarmer. El-nettet har begrænsning af ampere, da en el-gruppe normalt har 10 AMP til rådighed så er man tvunget til kun at forbruge max 2200 W hvoraf noget går til at drive kabineblæseren, som skal sammenlignes en traditionel brændstofvarmer med kapacitet op til 5000 W hvor kabineblæseren trækkes fra bilens batteri - så man skal påregne en del extra drifttid end som med en traditionel brændstofvarmer. Biler som ikke tåler at blive for-opvarmet i motoren (hvor at motorstyringen bliver forvirret), skal på samme vis bypase motoren - man kan så til gengæld montere en større 220 Volt el-drevet kabineblæser. Hvad der skal vælges og hvorfor er noget vi planlægger sammen, således vi får det bedste resultat.
-Til top-

Min nabos motorvarmer larmer ikke særligt meget i forhold til min. Hvorfor?

De gamle modeller fra Eberspächer kunne godt støje en del, så det er nok sådan een du har. Den nye HS 3 model har man gjort mere for at støjdæmpe, den siger lidt mere end Webasto's EVO men ligger meget tæt støjmæssigt, det kan selvfølglig også være en indsug/udstødnings slange som enten er løs/knækket.
-Til top-

Hvor mange kanaler har SMS-betjeningen?

Modulet har 2 kanaler: Kanal 1 til betjening af motorvarmer og kanal 2 som normalt bruges til blæserspærring, hovedkontakt ved tilskudsvarmer funktion eller andet spas, såsom horn hvis man ikke kan huske hvor bilen er parkeret, tænding af lygter så man kan finde bilen i mørke, åbning af centrallåse (hvis den normale centrallås-håndsender ikke duer, eller man har smækket sig ude !!!) fjernbetjent slukning af motoren ved tyveri osv. Det er kun fantasien og arbejdslønnen, som sætter grænsen for mulighederne. Modulet er også velegnet til andet end motorvarmer. Det kunne fx være fjernbetjening af varmeanlæg i et sommerhus. Men der skal omformer og relæ'er til, da modulet kører på 12-30 volt. Modulet betjenes via et mobiltelefoni-simkort, så der skal være mobiltelefoni-dækning.
-Til top-

Ledig


-Til top-

Ledig


-Til top-

Jeg har 2 biler med motorvarmere monteret. Hvis man monterer samme fjernbetjenings-systemer i begge biler, kan man så vælge på håndsenderen, hvilken bil der skal betjenes?

Nej, det kan man ikke. Man kan sætte en håndsender op til at betjene begge biler ens ELLER kun en af bilerne. Det skyldes, at modtageren kodes efter håndsenderen - ikke omvendt. Har man ikke indkøbt betjeninger, bør man vælge SMS-moduler. Man kan jo kode hver enkelt bil ind på sin mobil/fastnet telefon. Laver man en gruppe for sms kontaktperson kan bilerne betjenes samtidig eller enkeltvis.
-Til top-

Hvilken betjening skal jeg vælge?

Der er flere at vælge imellem og ens behov kan jo være meget forskellige. Men prøv først at grovsortere efter følgende og kig på de oplistede fordele og ulemper:

1 bruger = Alle muligheder
2 brugere = timer, sms, web

(Skal der indkøbes en/flere håndsendere extra, er multi brugerenhederne SMS og Easy Start Web billigere i anskaffelse).

Timer/ur :
Fordel: Ikke afhængig af dækning og afstand til bilen, 3 foretrukne tider kan lægges ind (også man-fre program med Easy Start Timeren) der er startknap for straks opstart, er ikke "låst" til den bruger, som er heldig og har håndsenderen (ved fjernbetjening). Starttid kan ændres fra start kørselstid (standard) om til starttid for varmeren.

Ulempe: Uret er synligt i bilen + hul til ledninger. Kan kun betjenes i bilen. Sommer-/vintertid opdateres ikke automatisk.


Easy Start Remote :
Fordel: Modtagerenheden gemmes væk under instrumentbordet, og der skal ikke bores hul til ledninger - sommerventilation via bilens blæsersystem. Diode i håndsender viser, om der er kontakt med modtageren. Mulighed for at en håndsender kan betjene flere biler på en gang. Dette er uegnet, hvis en bil af gruppen skal blive holdende - fordi hvis flere opstarter uden opladning, vil det tappe batteriet for strøm. Men det er smart, hvis en vognmand fx har 5-6 biler, der alle skal ud og køre. Brugeren begrænses til den, som har håndsenderen/håndsenderne.

Ulempe: Begrænset rækkevidde. Man kan ikke programmere en fremtidig opstart - fyret kan kun startes via fjernbetjeningen. Kun en håndsender medfølger, men der kan købes ekstra løse håndsendere. Er der behov for 2 eller flere håndsendere, er sms-modulet eller Easy Web Start mere økonomisk. Batteriet løber tør for strøm, ligesom betjeningen til tv'et gør.. Fylder "op" i nøglebundtet.


Easy Start Remote+ :
Fordel: Modtagerenheden gemmes væk under instrumentbordet, og der skal ikke bores hul til ledninger. Aflæsning af temperatur i bilen og mulighed for fremtidig programmering dog begrænset til 24 timer frem. Sommerventilation af kabinen via bilens blæsersystem. Display i håndsender viser, om der er kontakt med modtageren. Mulighed for at en håndsender kan betjene flere biler på en gang. Dette er uegnet, hvis en bil af gruppen skal blive holdende, fordi hvis flere opstarter uden opladning, vil det tappe batteriet for strøm. Men det er smart, hvis en vognmand fx har 5-6 biler, der alle skal ud og køre. Brugeren begrænses til den, som har håndsenderen/håndsenderne.
Ulempe: Begrænset rækkevidde, fyret kan kun startes via fjernbetjening. Håndsender er større end Easy Start Remote håndsenderen og fylder op i nøleringen. Sommer-/vintertid opdateres ikke automatisk. Kun en håndsender medfølger. Der kan købes ekstra løse håndsendere. Er der behov for 2 eller flere håndsendere, er sms / easy start web modulerne mere økonomisk. Batteriet løber tør for strøm, ligesom betjeningen til tv'et gør.

SMS :
Fordel: Modtagerenheden er gemt væk under instrumentbordet. Der medfølger en grøn blinkende (minder om en alarmknap) startknap, som monteres i kabinen. På den måde slipper man for at rode med mobiltelefonen under kørsel og chancen for en snak med motorcykel politibetjent (læs : æggeskalle) minimeres.

Modulet har 2 kanaler, hvoraf kanal 2 kan bruges til extra udstyr, blæserspærring, hovedkontakt til tilskudsvarmer funktion. Modulet kan sende temperatur-advarsel via sms - hvis der fx opbevares maling i bilen, som ikke tåler frost. Større rækkevide end fjernbetjeningerne. Der kan programmeres en fremtidig opstart (kun kanal 1) inden for 24 timer. Mulighed for udbygning til tracking/sporing af bilen. Modulet sender retursvar med aktuel temperatur i bilen. Modulet kan sættes op så kun godkendte telefonnumre kan betjene modulet. Kan aktiveres via alm. fastnet telefon (kun godkendte numre). Uret i hukommelsen opdateres via tidsstempel fra sms - det vil sige, at man ikke behøver omstille ved overgang sommer/vintertid, som timer/fjernbetjeningerne skal. Man vil kunne lave en gruppestart af fx 5-6 biler på en gang via en et gruppe-smsbesked. Mulighed for sambygning af f.eks alarm således at en ledig udgang fra alarmen kan aktivere varmeren, hvor man så bruger SMS modulet som gateway evt. uden simkort. Endelig kan modulet også slette fejlkoder fra fjernt hold. En blæret mulighed er at anvende "Siri tale kommando i Iphone" så kan man starte varmeren blot ved at tale til sin Iphone - meget blæret !!!. Såfremt du ikke selv kommer med et simkort der SKAL kunne køre i 2G så monteres der som standard et taletidskort fra Yousee.

Det er klart den bedste betjening efter min personlige mening. Der er monteret et modul i lånebilen, hvis du selv vil prøve !!!

Ulempe: Kræver simkort og mobilnetdækning, hvis bilen stjæles så skal simkort spærres !!!(der er ingen pinkode på kortet ellers benyt taletidskort, så er det trods alt begrænset for evt. misbrug).

Easy Start Web :
Fordel : Betjening via Eberspacher's web server, man slipper for at rode med simkort. Modulet har et indbygget simkort fra Eberspacher , som sender en årlig regning for abbonnementet.

Ulempe :
Begrænsede muligheder i.fht. SMS modulet. Sig til hvis du vil se brugerfladen så kan du få værkstedets login til en varmer der er fastmonteret i prøvebænken, men det skal aftales gang for gang. Selve årsabbonnementet er på ca 250-300 kr som jeg lige husker det, abonnementet er tillæg udover selve købet af modulet og opkræves årligt af Eberspacher. -Til top-

Hvorfor virker mit simkort ikke mere ? Hvilket simkort skal jeg vælge?

Hvis dit simkort ikke virker mere (blik dioden i startknap blinker 2 korte blink), kan det skyldes, at dit teleselskab har lukket/pauset simkortet. Det kan være fordi, der ikke har været forbrug på kortet, eller det er løbet tør for taletid. Prøv at checke med dit teleselskab - de har typisk en logon-side på nettet, hvor aktuel status/saldo kan ses. Så slipper du for at skille bilen ad for at få adgang til simkortet. Inden du får et simkort fra dit teleselskab, bør du undersøge, om der kan tankes op uden, at kortet tages ud af modulet. Jeg bruger selv Fullrate. Ellers prøv www.simservice.dk der har jeg set reklame for simkort til motorvarmere.
-Til top-

Jeg får ikke kontakt med varmeren i udlandet via SMS - hvad gør jeg?

Dit simkort duer garanteret ikke i udlandet. Prøv at checke om udlandstelefoni tillades hos dit teleselskab. Der har været tilfælde, hvor simkortet skulle opgraderes til et abonnement med udlandstelefoni og så virkede det fint. Hvis startknappen blinker med 2 korte blink er der simkort problemer. Måske var det en ide at supplere med en timer der kan sættes op til at starte varmeren hver morgen (til samme tid) mandag til fredag med timeren Easy Start Timer i en enkelt programmering pr. uge..
-Til top-

Jeg har ikke tid til selv at skaffe et simkort og få det klargjort. Kan K.T. Autocenter klare det?

Der monteres som standard et taletidskort fra Yousee hvis du ikke selv medbringer noget.
-Til top-